Head of Paid Content

Kan du skabe digital abonnementsvækst, styrke vores betalingsunivers og bygge bro mellem redaktion og kommerciel forretning?


Folketidende Gruppen søger en ambitiøs og kommercielt stærk chef, der kan tage det samlede ansvar for vores abonnementsforretning, fordelsaktiviteter og kundeservice – med særligt fokus på at accelerere salget af digitale abonnementer.


Du bliver en central del af den kommercielle ledelse og får ansvaret for at udvikle og skalere vores digitale betalingsforretning på tværs af vores redaktionelle produkter og nichemedier. Målet er klart: Flere digitale abonnenter, højere livstidsværdi og stærkere loyalitet.


Om rollen

Som Head of Paid Content får du det overordnede kommercielle ansvar for hele vores loyalitetsforretning – med fokus på digital vækst, konvertering, fastholdelse og kunderejse.


Stillingen er under udvikling – hvor rollen tidligere havde tyngde på loyalitet og drift, skal den fremadrettet være mere digital, databåret og vækstdrevet. Du skal sikre, at vores digitale univers og digitale satsninger står stærkt – både kommercielt og i tæt samspil med

redaktionen.


Du indgår i den kommercielle ledelse og er strategisk sparringspartner for forretningsledelsen. Sammen sætter vi retning for den samlede strategi og udvikler en bæredygtig digital forretning.


Dine ansvarsområder

  • Eje og udvikle den samlede strategi for Paid Content, abonnement og fordelsklub
  • Have det fulde kommercielle ansvar for salg og vækst i digitale abonnementer
  • Sætte klare KPI’er for konvertering, ARPU, churn, LTV og kundetilfredshed
  • Udvikle og eksekvere kontinuerlige kampagner i tæt samarbejde med marketing og redaktion
  • Sikre et optimeret og datadrevet købsflow – fra første kontakt til aktiv abonnent
  • Optimere paywall-strategi, onboarding og kunderejse
  • Arbejde struktureret med retention, loyalitet og værdiskabelse i fordelsklubben
  • Lede og udvikle medarbejdere inden for abonnement og kundeservice
  • Skabe stærk kobling mellem indhold og konvertering, i tæt dialog med den redaktionelle
  • ledelse
  • Bruge data og analyse aktivt til at identificere vækstpotentialer og nye segmenter
  • Identificere nye digitale forretningsmuligheder og prisstrategier – Datawall, Consent or pay etc.


Du skal både kunne tænke strategisk og samtidig evne at gå ned i maskinrummet.


Din profil (erfaring og kvalifikationer)

Vi ved, at stærke profiler kan have forskellige baggrunde – men du bør kunne nikke

genkendende til det meste af nedenstående:


Kvalifikationer

  • Relevant uddannelse inden for Digital Business, Marketing, E-commerce, Medievidenskab
  • eller lignende
  • 3–7+ års erfaring med abonnementsforretning, paid content eller digital vækst
  • Dokumenteret erfaring med konverteringsoptimering og performance-drevet arbejde
  • Indsigt i betalingsmodeller, paywall-strategier og digitale kunderejser
  • Stærk kommerciel forståelse og dokumenteret evne til at skabe vækst
  • Erfaring med CRM, marketing automation og analyseværktøjer
  • Gerne erfaring fra mediebranchen eller en anden content-drevet abonnementsforretning


Personlige kompetencer

  • Dataorienteret og analytisk – men med blik for indholdets betydning
  • Evner at forene redaktionelle værdier med kommercielle mål gennem stærke
  • samarbejdsrelationer.
  • Resultatorienteret og struktureret
  • Tydelig leder, der skaber retning og ejerskab
  • Nysgerrig på nye digitale muligheder og teknologier


Det tilbyder vi

  • En central rolle i en medievirksomhed i transformation
  • Mulighed for at sætte retning på vores digitale abonnementsforretning
  • Kort vej fra idé til beslutning
  • Et stærkt tværfagligt miljø med engagerede kolleger
  • En region i vækst med stort digitalt potentiale


Hvem er vi?

Lolland-Falster blomstrer som aldrig før. Med projekter som Femern Bælt-forbindelsen – et af verdens største bygge- og anlægsprojekter – og unikke investeringer i grøn energi, by og kultur er regionen i rivende udvikling. Det er nu, vi griber chancen og bliver en del af væksten.


Folketidende Gruppen består foruden af Folketidende.dk også af vores mere end 150 år gamle dagblad, niche B2B-sitet FemernBusiness.com, Radio SydhavsØerne – med Danmarks største lytterandel – samt distribution af egne ugeaviser.


Vi er cirka 60 medarbejdere i hele koncernen.


Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning og relevante bilag til job@ftgruppen.dk – mærk “Head of Paid Content”.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommerciel direktør Michael M. Benzon på mmb@folketidende.dk


Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Ansøgningsfrist 2026-05-31
Oprettet 2026-05-06
Jobtype Fuldtid
Geografi Tværgade 20, 4800 Nykøbing Falster